Haidar Ansari står ude foran Gyldendals kontorer i det indre København og ryger en cigaret. Han har en hvid trøje fra Louis Vuitton på, sorte bukser og lyse sneakers, og da vi hilser, ser han på mig og smiler.
»Haidar«, siger han og tager om min hånd med begge sine.
Den 20-årige mand fra Amager debuterer 18. marts som digter på det hæderkronede gamle forlag, som Søren Gyldendal stiftede tilbage i 1770. Samtidig er han i gang med at afsone en fængselsstraf på fem år for forsøg på manddrab. At vi kan mødes her, skyldes kun, at han er i et udslusningsprogram, hvor han langsomt får mere og mere frihed, inden han måske kan prøveløslades.
»Det har været et lidt surrealistisk forløb«, indrømmer han.
