Et gammel inuitsagn fortæller, at de første mennesker levede triste liv, der kun handlede om overlevelse. Men en dag blev en ung fyr bortført af en dyreånd, som lærte ham det, der gjorde ham til et rigtigt menneske: nemlig at feste. Med sang, dans og socialt samvær.
Det kan man læse i forordet til den nye antologi ’Fest: Fejring, rus & ritualer’, der er blevet til i et samarbejde mellem 16 af Nationalmuseets forskere.
Og efter næsten to år, hvor sorgen over aflysning af fester af enhver art har ramt de fleste, giver inuitsagnet mening: Festen er svær at undvære. Men hvorfor egentlig?
Det spørgsmål behøver etnolog Elisabeth Colding, der sammen med arkæolog Ditlev L. Mahler har redigeret bogen, ikke betænkningstid for at svare på. Festen bryder hverdagsrytmen med sin højtidelighed eller glæde, den er en ventil, forklarer Colding.
