Er der noget at fejre på 24syvs to års fødselsdag?

På 24syv kan medarbejderne fejre 2-års fødselsdag i disse dage.

Det er 2 år siden, at kanalen gik i luften under navnet Loud og blev et af de mest udskældte projekter i den danske medieverden.

Kanalen skulle være banebrydende taleradio til unge på dab, men hurtigt viste lyttertallene, at ingen lyttede med. Og det blev ikke bedre, da kanalen også fik sønderlemmende kritik af Radio og tv-nævnet for ikke leve op til sine forpligtelser.

1. januar i år blev blev kanalen relanceret af Berlingske Media som 24syv, og i denne uge afsluttede Radio- og tv-nævnet sit særlige tilsyn, efter at radioen har fået rettet op på en række kritikpunkter.

Men på ét punkt – og et ret så væsentligt af slagsen, vil mange hævde, når man hvert år får 65 millioner kroner til at lave public service for – går det ikke særlig meget bedre.

For kigger man på 24syvs ugentlige lyttertal, står der uge efter uge stadig 0,0 pct. ud for radioens såkaldte share – altså den del af markedet, som kanalen har. Til sammenligning havde en anden taleradio som P1 i forrige uge en share på 8,8 pct., mens Radio4, der afløste den oprindelige Radio24syv, havde en andel af lytterne på 1,4 pct.

Det var Simon Andersen, der blev udpeget som redningsmand af Berlingske Media. Mediekoncernen kunne i anden halvdel af 2021 meddele, at man havde overtaget Loud, og at man ved årsskiftet ville relancere ungdomskanalen under det gamle navn 24syv.

I vindueskarmen på Simon Andersens kontor står der et Loud-skilt bøjet i neon. På væggen ved siden af hænger der en tegning af en enhjørning, som han rider på med 24syv-ballon i hånden.

Radioen har nu haft tre måneder med den nye identitet, og Simon Andersen ved godt, at der stadig er et bjerg, som 24syv skal bestige.

»Folk har alt ret til at være irriteret på baggrund af det her fuldkommen forrykte forløb med 24syv, der lukkede, og hvor nogle andre tog den dab-radio, 24syv skulle have haft, og hvor vi nu hedder 24syv. Jeg forstår godt, at det er et kæmpe bjerg at komme op over for alle mennesker, inklusive det gamle 24syvs mange fans og de skatteydere, der tænker: Hvad fanden foregår der?«, siger Simon Andersen, der i dag har titel af chefredaktør og programdirektør på 24syv.

»Men når man er ovre det bjerg og lytter til radioen, vil de fleste forhåbentlig tænke: Nå, det var ikke så tosset. Og det er der, vi skal hen«.

Men hvad er det i de her lave lyttertal, der giver dig tro på, at det kan lykkes?

»Vores podcasttal er heldigvis stigende, men dab bliver aldrig stort for en taleradio. Og jeg vil ikke sidde hver mandag, når de her lyttertal kommer, og piske mig på ryggen og sige: Kunne de have været 5.000 eller 10.000 højere? Det eneste, jeg kan gøre, er at sørge for, at vi har de bedste medarbejdere, der laver den bedst mulige journalistik og programmer, der vækker opsigt«.

Men udbuddet er jo baseret på at lave en dab-radio. Det er det, I har overtaget og sagt ja til. Så det er vel ret essentielt, at der kommer lyttere til?

»Ja, det er rigtigt, men det eneste, vi kan gøre, er at gøre os umage. Jeg sad i går og så et boligprogram med mine børn og tænkte, at det måtte være boligprogram nummer 200 efter ’Hammerslag’ i den genre. Jeg kunne så let som ingenting sætte folk til at lave en kopi af en succes, der så var bedre, men det vil vi ikke. Vi vil lave noget, der står tilbage og er originalt, og så må man håbe, at lytterne følger med«.

»Men at løbe rundt, desperat og bekymret, for at få dab-tal op, det vil jeg ikke«.

Forfra

Forargelsen var stor, da Radio Loud, en sammenslutning af lokalradioer og kulturinstitutioner, i 2019 vandt udbuddet om den dab-kanal, som mange ellers have set som en redningskrans til det forliste Radio24syv.

Men på flere måder endte udbuddet om at lave taleradio til unge på dab som en klods om benet. Navnet Loud blev så plettet af alt den negative omtale, at det var nødvendigt at rebrande det som 24syv, lød forklaringen fra Simon Andersen, da han overtog.

I sidste måned skrev han sammen med 24syvs direktør, Lars Schmidt, en Kronik i Politiken, hvori han erklærede, at »det nye 24syv er – langsomt, men sikkert – ved at blive en succes«.

Men siden det nye 24syv gik i luften, er der intet, der tyder på, at der er blevet slået hul på bylden, når det drejer sig om at få dab-lyttere til den statsstøttede radio.

Siden nytår har 24syv i gennemsnit haft omkring 6.000 ugentlige lyttere blandt de 15-50-årige, som er den målgruppe, radioen stilede efter at ramme. Blandt samtlige lyttere fra 12 år og op hedder tallet 16.000 i gennemsnit om ugen.

»Det viser, at det er forfra for kanalen. I radiosammenhæng er de her tal stadig meget små skvulp, og når man skal få en dab-kanal til at køre med den profil, der er i udbuddet, er det svært. Og de har ikke fået foræret en kæmpe gevinst ved deres navnetyveri, for det har ikke rykket noget fundamentalt«, siger mediekommentator Jacob Mollerup.

Foto: Jacob Ehrbahn

I et interview med MediaWatch sidste måned sagde Lars Schmidt, at målet for 24syv er at ramme 50.000 lyttere på dab næste år og 1 million downloads på podcast. Sammenlignet med den ambition har Radio4 i dag omkring 300.000 lyttere om ugen, mens P1 ligger på omkring det tredobbelte.

Men ifølge Jacob Mollerup er 50.000 lyttere på dab et ambitiøst mål, det kan blive svært nok at nå.

»Det lyder af lidt i forhold til andre radiokanaler, men det er det ikke, når man ser på det som en dab-kanal«, siger han.

Mads Kæmsgaard Eberholst, der er medieforsker og studielektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, siger, at det vil tage tid for 24syv at komme op af det hul, som Loud fik skabt.

Og så længe udbuddet er baseret på at skulle lave dab-radio, virker det nærmest umuligt at nå den unge målgruppe, man fra starten stilede efter.

»Fra et fagligt synspunkt kan det godt synes katastrofalt, at der er en radiokanal, der efter to år stadig har så få lyttere. Man kan argumentere for, at det er verdenshistoriens dårligste idé at lade 24syv fortsætte, og at man burde hive stikket til sendetilladelsen nu. Omvendt kan man også sige, at det vil være eklatant spild af penge at hive sendetilladelsen«.

Selv om kanalen hvert år modtager mange penge, er der ikke i udbuddet nogle måltal for, hvor mange lyttere de skal have. Det har tidligere ført til kritik fra en række politikere, der mener, at Radio- og tv-nævnet fremover bør have flere beføjelser til at sanktionere på baggrund af lyttertal.

Ifølge nævnets formand, Søren Sandfeld Jakobsen, bør radioen have lyttertal, der står i rimeligt forhold til den statslige bevilling, den modtager.

»Indtil videre må jeg være ærlig og sige, at jeg ikke synes, skatteyderne har fået et tilfredsstillende udbytte af det statslige tilskud til det, der nu er 24syv. Jeg har dog en forhåbning om, at dette ændrer sig i de to resterende år af stationens bevillingsperiode«, skriver Søren Sandfeld Jakobsen i en mail til Politiken.

Jazz og totalteater

På fjerde sal i 24syvs redaktionslokale i hjertet af København står de to journalister Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen foran hver sin mikrofon i et studie.

I røret har de en pressemedarbejder fra en stor restaurantkæde i Qatar. Duoens mission er at finansiere deres vej til fodbold-vm i Qatar til november ved hjælp af sponsorater, der bliver givet som kvittering for positiv omtale i radioen. For at udstille problemet med medier og influencere, der prioriterer frynsegoder over kritisk journalistik. Guleroden til restauranterne i Qatar er at komme med i et fiktivt madprogram, som værterne har indspillet en udgave af.

Kvinden fra Qatar virker lettere forvirret, da de to danskere skal give et eksempel på programmet og afspiller en sekvens, hvor man hører lyden af en jazztrompet og en knitrende pejs, mens de to anmelder en skål Coco Pops.

Dagen før havde værterne en blind mand i studiet for at anmelde Christian Tafdrups gyser ’Speak no evil’, efter en filmanmelder frarådede folk at se den. Og så var der dengang, de rykkede ud og lavede livereportage fra Spunk Bar i Istedgade, da en kvinde havde mistet sine tænder.

»Jeg blev så træt af klassisk nyhedsjournalistik, hvor man bare ved, hvad der skal ske«, siger Anton Ringdal, som er den ene halvdel af kulturprogrammet ’Ringdal & Kristensen’.

Foto: Jacob Ehrbahn

Ifølge det officielle indeks for podcasts i Danmark har programmet i den seneste måned i gennemsnit haft under 1.000 ugentlige lyttere.

»Selv om det nogle dage er hårdt, at der måske ikke er 300.000, der lytter med, er det her en proces, vi har sagt ja til, og det minder vi hinanden om«, siger Kristoffer Kristensen.

Anton Ringdal tilføjer: »Vi laver jo det, vi synes er den fedeste radio, vi kan lave«.

Tilbage på sit kontor kalder Simon Andersen deres program for genialt og modigt.

Men hvorfor er det egentlig det?

»Det er det, fordi de har forvandlet radiostudiet til en scene, hvor de opfører totalteater og når nye indsigter med folk. Hver eneste dag tænker man, om det her er satire eller virkelighed«, siger Simon Andersen.

Han peger på morgenprogrammet ’Reporterne’ og debatprogrammet ’Det, muslimer taler om’, hvor troende muslimer fortæller om deres religion, som andre eksempler på den ambition og det mod, der adskiller 24syv fra konkurrenterne.

Hvor er beviset på succes?

Siden slutningen af sidste år har 24syv fordoblet antallet af downloads og streams, fra et lavt udgangspunkt på omkring 90.000 downloads om ugen til nu lige under 200.000.

Men kigger man på www.podcastindex.dk, som opgør de mest populære danske podcasts, blandt alle de som har tilmeldt sig indekset, og som i sidste uge blev toppet af DR’s ’Genstart’, har 24syv kun ét program på top-50. Så det er heller ikke her, 24syv har sin gennemslagskraft.

24syvs helt store topscorer på listen er programmet ’112 for knuste hjerter’, hvor kendte mennesker fortæller om forlist kærlighed, med mere end 70.000 downloads om ugen. Programmet startede på kanalen i Loud-dagene sidste sommer og har i de seneste uger stået for omkring 40 pct. af radioens samlede downloads.

Næste 24syv-program på den seneste podcastliste er programmet ’Krig i Europa’, der med 11.128 downloads er på en 56.-plads. På førstepladsen har ’Genstart’ hele 788.302 downloads, mens en podcast som ’Du lytter til Politiken’ har 142.578 downloads på 9.-pladsen.

Hvor er beviserne for, at et program som ’Ringdal & Kristensen’, der lige nu kæmper med at komme over 1.000 downloads om ugen, vil bryde igennem, Simon Andersen?

»Det er der ikke noget bevis for, men vi kan ikke gøre andet end at tro på det. Medmindre de to siger op, kommer de til at sende til den allersidste dag, uanset hvad deres downloadtal er. Punktum. Så må vi håbe, at tallene flytter sig, men ellers har vi i hvert fald været med til at skabe noget, der er originalt«, siger Simon Andersen.

Over for ham sidder Anders Christiansen, som er chef for programudvikling på 24syv. Han siger, at hele debatten om lyttertal og downloads ikke dirigerer den måde, radioen udvikler sine programmer på.

»Det er jo klart, at vi gør os nogle tanker, om et program overhovedet har nogen gang på jord, men om det tiltrækker 200.000 eller 100.000, det er ikke det, vi tænker over«, siger Anders Christiansen.

»Vi tænker først og fremmest, om det er noget, vi selv gider at høre. Det er der, det stater. En gang imellem kigger vi på podcasttallene og synes, det er frustrerende, at vi ikke ligger højere, men jeg vil ikke sige, at det betyder alverden«.

Ingen Støjberg-sag

Da Simon Andersen trådte til som chefredaktør for det, der dengang hed Loud, efterlyste han mere »magtkritisk kulturjournalistik« i Danmark. Siden har han erklæret, at 24syv skal bedrive journalistik, der er med til at sætte nyhedsdagsordenen.

Så kan han pege på tre historier fra det nye 24syv, som har været med til at sætte dagsordenen?

»Jeg kan ikke nævne tre historier, men det kommer vi til. Vi er også lige begyndt«.

I har sendt under navnet 24syv siden 1. januar. Er der ikke grænser for, hvor lang tid man kan vente?

»Det må vi se. Vi arbejder på det og møder hver eneste dag og prøver at skabe en kultur og en måde at organisere vores arbejde på, så vi har så mange historier som muligt. Lytter man til vores morgenprogram ’Reporterne’, er der måske endnu ikke noget, der får en Cavlingpris, men der er gode historier«.

Simon Andersen nævner blandt andet sagen om et lovbrud i forbindelse med en tvangsfjernelse på Langeland, en sag, der først blev bragt i ’Reporterne’, og at programmet ’Krig i Europa’ har afsløret, hvordan hackernetværket Anonymous tager kampen op med Putin.

»Jeg synes, der hver uge er noget, der er fuldt på niveau med, hvad Politiken bringer på en forside. Men der er jo ikke en Støjberg-sag endnu«.

»Det betyder meget for mig, at vi laver journalistik, for hvis vi med nogen ret skal betale noget tilbage til staten, har vi to måder at gøre det på. Den ene er at lave originale radioprogrammer, og den anden er at lave journalistik, som man lægger mærke til«.

Men på hvilken bekostning skal kanalen fortsætte? Har skatteyderne fået, hvad de skulle, med Loud og 24syv?

»Når vi skriver 31. marts 2024, har skatteyderne fået, hvad de har betalt for. Og mere til. Det er jeg fuldstændig sikker på«.

Podcast som løftestang

Radio 24syv modtager 65 millioner om året i statsstøtte frem til foråret 2024. Spørgsmålet er: Hvad skal der ske på den anden side?

Da han trådte til sidste år, sagde Simon Andersen, at radioen skulle blive så populær, at folk ville gå rundt i gaderne og protestere, hvis politikerne valgte ikke at forlænge dens levetid.

Men fra politisk side er der ikke umiddelbar stor opbakning til projektet Loud/24syv.

Loud var en »katastrofe«, lød det i salen med medieordførere, da kulturministeren i efteråret kaldte dem i samråd.

De samme medieordførere sidder nu rundt om bordet til medieforhandlingerne, og deres foreløbige udmeldinger peger ikke i retning af en redningskrans.

Står det til Radikale Venstre og Frie Grønne, får 24syv kappet sendetilladelsen, når den udløber i 2024. Det vil de tage med til de kommende medieforhandlinger, har partierne sagt til Fagbladet Journalisten.

Foto: Jacob Ehrbahn

Socialdemokratiets medieordfører, Kasper Sand Kjær, har sagt, at det ikke er »enten-eller« for 24syv. Han vil lade udfaldet være op til de kommende forhandlinger. Det samme gælder for Enhedslisten, mens SF endnu ikke er afklaret.

Medieforsker Mads Kæmsgaard Eberholst fra Roskilde Universitet forventer, at man vil forsøge at få ændret kravene til dab i forhold til en eventuel forlængelse af sendetilladelsen. For det nytter ikke at lave dab-radio til et ungt segment, som ikke lytter til dab. Det er en paradoksal del af udbuddet, siger han.

»Public service handler om at nå folk på de platforme, hvor de nu er. Så hvis man skriver en platform ind i et udbud, har man rent lavpraktisk et problem, hvis den platform viser sig ikke at kunne holde vand. Man skriver jo heller ikke decideret ind i andre public service-kontrakter, at man skal være på YouTtube og andre sociale medier«, siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

Mediekommentator Jacob Mollerup mener også, at der skal findes andre veje til lytterne end dab. Skal 24syv markere sig, skal podcast være en løftestang.

»Deres største mulighed er at vokse ved at blive kendt på podcast og bruge det som motoren til at komme længere ud. Vil de op på en 1 million downloads om ugen, som de siger, er det faktisk meget ambitiøst. Det svarer til omkring en tredjedel af det niveau, DR ligger på i dag«, siger Jacob Mollerup.

Det smukke skilt

Stod det til Simon Andersen, blev 24syvs sendetilladelse forlænget frem mod 2027, hvor Radio4’s fm4-udbud også udløber. Og hvor der så derefter kan laves et samlet gennemtænkt udbud af en fm-kanal for en ny 10-års periode.

Men kan man selv med 50.000 lyttere på dab forsvare at finansiere kanalen frem til da?

»Ja, det kan du sagtens. På grund af den kreativitet, der bliver skabt. Hvad ville der være sket, hvis man havde lukket DR 2 efter to år, da de havde en share på et par procent? Der var selvfølgelig nogle visionære mennesker, der sagde, at det her kan noget på den lange bane«.

Der mangler et strømkabel til det Loud-neonskilt, der står i vinduet ved siden af Simon Andersen og hans programchefs skriveborde. Burde det ikke bare ryge i affaldscontaineren?

»Nej, det kan du tro, det ikke skal. Det er vildt smukt, når det er tændt«, siger Simon Andersen.

Han peger ud mod redaktionslokalet.

Foto: Jacob Ehrbahn

»Der sidder 50 mennesker derude, hvoraf hovedparten startede for to år siden og har kæmpet og kæmpet. Og så skal vi ikke komme ind og sige, at alt det der var noget lort. Vi skal ære deres slid og gøre vores bedste«.

Også selv om tallene ikke altid peger i den rigtige retning.

»Hvis vi går i panik og sidder og kigger nul-nul-nul og bliver ved med at lave om og lave nye programmer, som på en eller anden måde skal have den mest sexede appel, synes jeg, at vi glemmer det, som vi først og fremmest skal«.

»Nemlig at lave noget original radio, der forhåbentlig kan stå tilbage«.