0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Pool/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Ritzau Scanpix

Hvad har tiden dog gjort ved Johnny Depp?

Engang var Johnny Depp filmbranchens velspillende antihelt, som blev forgudet for sit smukke udseende, sin vilde livsstil og for hovedroller i film som ’Pirates of The Caribbean’ og ’Edvard Saksehånd’. Nu er han fyret fra de store roller, beskyldt for hustruvold og har i disse uger en anden slags hovedrolle i alverdens medier, der nærmest dagligt rapporterer fra den retssag, hvor han forsøger at redde sin ære. Her er historien om Johnny Depp. Historien om et idols fald. Og historien om, hvordan det i 2022 virker mere sølle end sejt at være depraveret misbruger.

FOR ABONNENTER

Hårets længder er strøget tilbage og samlet i en hestehale. Jakkesættet sidder perfekt på Johnny Depps 58-årige krop, og selv om brillerne er tonede, anes koncentrationen i hans blik, mens han selv eller andre taler i retssalen i Fairfax County i delstaten Virginia.

Det ved jeg og mange andre, fordi retssagen både livestreames og refereres af talrige medier verden over. Ganske vist er sagen mere privat end principiel. Dens detaljer om afføring i en seng, kastede spiritusflasker, en afskåren fingerspids, blackout foran børn og forskellige former for fysisk vold ville ikke interessere bredt, hvis begge parter i sagen var amerikanske borgere, som offentligheden aldrig før havde hørt om. Fascinationen skyldes, at Johnny Depp har været berømt siden slutningen af 1980’erne, var en af filmbranchens største stjerner i mange år og i øvrigt stadig har en stor fanskare.

Sagen begyndte 22. april, og skuespilleren har anlagt den mod sin ekskone, skuespilleren Amber Heard, for at få æresoprejsning og godtgørelse for, at hun i en klumme i The Washington Post i 2018 skrev om at have været udsat for hustruvold. Selv om Johnny Depps navn ikke blev nævnt, kunne ingen være i tvivl om, at hun henviste til årene fra 2012 til 2017, hvor hun først var kæreste med og siden gift med ham.

Da han for to år siden sagsøgte den britiske avis The Sun for ærekrænkelse, fordi avisen havde beskrevet ham som voldelig over for Amber Heard, fik han ikke medhold. En engelsk domstol fastslog, at Johnny Depp 12 gange mellem 2013 og 2016 havde været voldelig over for Amber Heard.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce