Der er noget frisk og rent over at besøge et hjem, der lige er blevet sat i stand. Væggene står knivskarpe med ny maling, og lofterne er endnu ikke ødelagt af tunge lamper. Møblerne råber lidt til hinanden, men det gør intet, for man ved, at i løbet af nogle år vil hele indretningen falde på plads, og boligen vil igen føles som et rigtigt hjem.
Det er den fornemmelse, jeg får, da jeg træder ind på Designmuseum Danmark. De seneste to år har museet været lukket for at gennemgå en større renovering, der blandt andet har betydet, at alle vægge er blevet pudset og spartlet, vinduerne sat i stand og gulvene omlagt.
Museet holder til i Frederiksstaden i et gammelt palæ fra 1700-tallet, der, før det blev omdannet til designmuseum i 1920’erne, tjente som hospital. Bygningen er fredet, men også den renovering, som arkitekten Kaare Klint gennemførte for 100 år siden, er fredet. Men efter 100 år trængte museet til et løft, og især gulvvarmen og de gamle marmorfliser skulle have en kærlig hånd, så da corona lagde hele verden ned i 2020, besluttede museets ledelse at lukke for at ordne alle gulvene.
Som altid fører det ene byggeprojekt et andet med sig, så snart skulle væggene også ordnes, vinduerne ditto, de gamle sandstensskulpturer på facaden ligeså, og snart skulle museets indretning også have en omgang, så butikken blev flyttet og cafeen udvidet.
