Den unge mand ser sig stjålent omkring. Gågaden er godt befolket, men alles opmærksomhed hviler øjensynligt på de mange neonskilte, der lyser om kap på gaderne.
Da den unge mand har sikret sig, at ingen kigger på ham, krydser han med hurtige skridt gaden og går over. Han banker på skydedøren til en stand, åbner den og lister ind i mørket.
Vi står i hjertet af Kondae, Seouls uofficielle Chinatown. På den anden side af en tresporet vej ligger Konkuk University ved siden af et enormt restaurantområde, der i dagtimerne er fuldt af universitetsstuderende, der kan få store portioner kinesisk mad til en billig penge.
Når mørket er faldet på, og de flittigste elever har trukket sig tilbage til universitetsbiblioteket eller er taget hjem, rykker resten over gaden. Alle de små stande, der er stillet op i en tilsyneladende endeløs række, tænder neonskiltene. Duften af krydret tteokbokki og odeng fylder luften, men det er ikke streetfoodboderne, der dominerer bylandskabet. Det er spåkonerne.
