Det er en mand med et søgende blik, der åbner døren, en spinkel mand, der hele vejen ind i stuen spørger og fornemmer og pejler sig ind på sin samtalepartner som et menneskeligt svar på en sitrende antenne.
Hvor skal vi helst sidde, og hvad er bedst, spørger han, mens han flytter et sofabord, så blok og diktafon kommer tættere på. Han lytter og stiller spørgsmål og er »til stede i nuet som mit private jeg«, som han lige om lidt selv vil formulere det. Forfatter og dr.phil. i tysk litteratur Søren R. Fauth mestrer kunsten at smalltalke, men han vil hellere ind i litteraturen, og inden vi er halvt i gang med en samtale om hans nye bog, har han nævnt én østrigsk yndlingsforfatter, citeret to idéhistorikere på originalsproget, reciteret et tysk digt og refereret til et mindre udvalg af germanske filosoffer.
Søren R. Fauth, 50, er litterat med doktorgrad i Schopenhauer og lektorat i germansk litteratur på Aarhus Universitet, men det er som privat digter og forfatter, han stiller op denne gang for at fortælle om sin seneste roman – eller langdigt, som han selv kalder det: ’En rejse til mørkets begyndelse’, 240 sider om skam, familie, venskab og ubærlige tab og om det at være et menneske, en mand, der forsøger at rejse sig efter et af de fald, tilværelsen ligger på lur med, og om det at være et menneske, der fra sin tidligste barndom har været »i betragterposition«, og som har skrevet om det, fra han var teenager.
»Jeg havde brug for at skrive om livet for at forstå det og kanalisere mine følelser og mit indre kaos over i noget«.
