»Jeg har jo siddet på min fars skød, mens han tegnede Cykelmyggen Egon. Med den her tuschpen, ikke? Som er magen til den, han brugte. Så når jeg dypper den ned i blækket og trækker den over til papiret, så er min far med mig hele vejen, i den bevægelse.
Det er ham, der har lært mig teknikken, og den er vi ikke mange, der mestrer mere. Til sidst kunne min far heller ikke længere, han rystede for meget på hånden«.
»Min far døde i januar, men han er rigtig meget til stede – fordi jeg laver det samme som ham. Siden jeg var helt lille, har jeg været med ham på arbejde. Meget mere, end jeg var i skole. Derfor lærte jeg også først at læse, da jeg gik ud af skolen, da nogen opdagede, at jeg ikke kunne det.
I min fars band, Bazaar, stod jeg på sådan nogle ølkasser, for ellers kunne jeg ikke nå de congas, jeg spillede på. I begyndelsen kunne jeg kun holde til første sæt. Når vi nåede andet sæt, var jeg for træt. Når jeg sov, oppe på scenen, var det i en congapose.
