0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Nanna Navntoft
Foto: Nanna Navntoft

l Kulturens sommerserie om forældreskab interviewer Gudrun Marie fire mennesker (fra kulturens verden), der har mistet en forælder (også fra kulturens verden). Hvor er de forældre, der ikke findes mere? Hvornår hører vi dem? Hvornår mærker vi deres nærvær? Hvordan lever de videre i os? Sebastian Klein har skrevet en bog blandt andet om sin fars mørke, men hvor bærer han Jesper Klein i sig selv? Han fortæller blandt andet virkelig fint om at miste den betingelsesløse kærlighed, man kun får fra sine forældre. Og om den ensomhed, der ramte ham, da hans far døde, og han fik en stærk følelse, nærmest et chok af at opleve, at hans barndom forsvandt med ham. De andre i serien er Vilma Sandnes Johansson, om Solveig Sandnes, og Carl Quist-Møller (om Flemming) og Alberte Winding om Thomas W. Vilma fortæller stærkt og bevægende om at møde sin mor i forskellige typer drømme. Og om at tænke på hende i situationer, hvor hun har en følelse af, at hun leder efter noget, hun ikke kan komme på, hvad er. Indtil det går op for hende: Det er min mor, jeg leder efter. Her fire år efter hendes død kan hun savne savnet, som hun følte så stærkt lige efter begravelsen. I savnet er et nærvær, så selv om det er hårdt at stå i, er man også tæt på den, man har mistet.

Sebastian Klein: »Har du stadigvæk begge dine forældre? Ja? Dumme svin!«

Da Sebastian Klein mistede sin far, skuespilleren Jesper Klein, følte han også, at han mistede sin barndom. Fem år tidligere var hans mor død, og som enebarn følte han sig nu aldeles alene i verden. Hvor findes de forældre, der ikke findes mere? Det spørgsmål stiller vi hen over sommeren. Her fortæller den 50-årige tv-vært og forfatter – med sine egne ord – om, hvordan hans døde mor og far på næsten magisk vis forvandlede sig til helligdomme i hans sind.

FOR ABONNENTER

»Har du stadigvæk begge dine forældre? Ja? Dumme svin! Okay, det var ikke pænt sagt, men hold kæft, hvor er du heldig. Ikke?

Det går jo først op for en, når de dør. Hvad man mister. Hvor meget man mister.

Min mor døde i 2006, og min far døde så fem år senere, i 2011, og det var måske nok mest underligt, da han døde. For så var de begge væk. Der skete virkelig noget inde i mig, da de begge to var forsvundet. Dermed forsvandt min barndom. Det var virkelig den følelse, der kom til mig.

Jeg er jo vokset op som enebarn, vi var et trekløver, os tre, så fra da af var min barndom kun i mig. Det er kun mig, der kan huske den. Det er kun mig, der kan give min version af, hvad der egentlig skete.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce