Som ung var tyske Anita Neugebauer, født 1916, fascineret af fotografiets muligheder.
Som medie var det stadig relativt nyt og friskt, og Neugebauer gik på fotoskole for at lære kunsten at få virkeligheden til at stivne på papir. Hun var ikke ueffen, men hun var født et uheldigt sted på et uheldigt tidspunkt i historien, så i 1937 måtte hun emigrere til Argentina med sin familie af frygt for Hitlers regime.
Grunden til, at vi skriver hendes historie i avisen nu, er, at hun endte med at blive et vigtigt navn i fotokunstens historie, og at hun for tiden hyldes med en stor udstilling i Schweiz, hvor hun selv endte med at bo det meste af sit voksenliv.
Efter at have boet i Argentina flyttede hun nemlig i 1947 med sin mand til Basel i Schweiz, hvor hun igen begyndte at interessere sig for fotografi. Efter ti år følte hun sig ikke længere hjemme i den nye teknologi, men hun holdt kontakten til en lang række fotografer.
