Er I på arbejde?«, spørger en mand, der ligner en bluesmusiker og viser sig også at være det.
Terji Krossteig hedder manden, der sidder med en fadøl og slapper af på en bar i Tórshavn.
Vi siger ja. Vi har lige forladt kunstneren Tróndur Patursson, som vi er i landet for tale med. Det fortæller vi Krossteig. Han vrænger på næsen under sin sixpence.
»Ja, det er jo det, I alle kommer her op for. For at skrive om lundefugle og den storslåede natur og vores mest kendte kunstner, Tróndur Patursson. Al respekt til ham. Men han er jo etableret«, siger han.
