0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Ubådseksperten insisterede på, at noget var galt. Hun var et af de ekstraordinære mennesker i de kritiske timer

Fem år er gået siden mordet på den svenske journalist Kim Wall. Mens medierne stirrede sig blinde på drabsmanden, efterlod sagen os med et nationalt traume, mener forfatter Anne Mette Lundtofte, der dækkede retssagen for The New Yorker. I sin nye bog, ’Dybt vand’, giver hun stemme til eftertanken og stiller skarpt på de mennesker, der satte sig selv til side for at hjælpe.

FOR ABONNENTER

To mennesker, en mand og en kvinde, sidder ved et stendige på Kalvebod Fælled ved Amagers sydspids og våger over et tredje menneske. Eller snarere, de våger over resterne af et. For det, de sidder ved, indtil politiet ankommer, er torsoen af en ung kvinde.

Parret har været på cykeltur lang kyststien, hvor de indimellem indsamler affald, der skylles i land, da de på digets yderste sten har opdaget liget. Politiet har givet parret besked på ikke at slippe det af syne og sørge for, at det ikke driver til havs igen.

På dette tidspunkt, 21. august 2017, har politiet en mistanke om, at den unge svenske journalist Kim Wall er blevet dræbt om bord på en ubåd i Øresund, og parret taler sammen om, at dette må være hende. Metalstykker er bundet omkring torsoen, og de kan se stiksår, og mens parret sidder der på stendiget, er der særligt én følelse, som fylder hos kvinden.

Hun mærker »en enorm omsorg for den ødelagte krop«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce