Da Per Schultz Jørgensen var en forknyt og indadvendt dreng og ung mand, var der næppe nogen, der forestillede sig, at han skulle blive til en af den slags talere, man i gamle dage ville have kaldte folkevækker. En taler, som kan få en sal fuld af lærere og pædagoger til at lette af begejstring over det, han gennem årene har sagt på så mange måder: At alt det med børn og unge nok skal lykkes.
Men sådan blev det. Den tidligere formand for Børnerådet, som i mange år har været her, der og alle vegne i medierne såvel som på konferencer om børn og unge, har i årtier været en kyndig ressource, som fællesskabet kunne trække på, når det gjaldt om at forstå, hvad der er på spil i små og yngre menneskers verden: identitet, karakterdannelse, spændet mellem lyst og pligt osv.
Som uddannet lærer og senere psykolog, forsker og flittig publicist har professor Per Schultz Jørgensen kunnet trække på en sjælden ballast af både teori og praksis. Eller rettere: praksis og teori – for »praksis kommer før nomos« (teori, red.), som han siger. Og når han i dag – i haven i Farum, hvor han og hustruen Ellen Schultz Jørgensen, som han netop har fejret diamantbryllup med, har boet siden 1963 – gør regnestykket op, er det igen og igen praksis, han vender tilbage til.
Og det er tid til at gøre status. Per Schultz Jørgensen, 89 år, far til tre, bedstefar til 10 er nemlig meget syg. Hans egen tid er knap, siger han.
