Bag pulten i det lyse kontrolrum løber tekniker Louise Nippers smidige fingre slalom mellem de mange knapper på mixerpulten. Hun aflæser musikkens gøren og laden på de søjler, der rejser sig foran hende på skærmene. Lige nu slår en voldsomt iørefaldende melodi og et omkvæd, der trækker i ’syng-nu-bare-med-musklen’, ud på alle parametre.
Så blander en velkendt stemme sig og sender flere spørgsmål ud i rummet.
Det er Sebastian, der synger med en af de stemmer og en af den slags melodier, man altid kan genkende og placere i hans univers, selv om sangen er helt ny.
Hva’ der sket med fred, respekt og kærligheden?
