Det skete en sommeraften. Liggende på en bænk ved et grønt anlæg midt i København.
Ninna Arbo var 28 år, da hun ved hjælp af en sprøjte inseminerede sig selv med sæd fra en mand, hun kort forinden havde mødt på en bar. Det var afslutningen på års tiggergang, hvor hun havde ledt efter en mand, som ville donere sæd, så hun kunne få et barn, selv om hun var lesbisk.
Den aften i august 1977 blev Ninna Arbo angiveligt den første kvinde i Danmark, måske i hele verden, som blev mor, uden der var en far indblandet.
Ninna Arbo er hovedpersonen i kulturhistoriker Birgitte Possings nye bog, ’Mod sædvane’. Den fortæller historien om, hvordan Ninna Arbo gennem to årtier efter sin egen vellykkede insemination ved hjælp af et nøje udvalgt donorkorps hjalp andre danske og enkelte udenlandske lesbiske med at få barn uden en far. Om taxiture med sæd fra en donor, som skulle holdes varmt, til det nåede kvinden, og om det hemmelige kodesystem, Ninna Arbo udviklede til sit arkiv for at holde rede på børnenes genetiske ophav.
