Det, jeg bryder mig mindst om, er, at jeg tydeligvis bærer nag.
Jeg har svært ved at slippe de dårlige jule, jeg havde, da jeg var ung. Guderne skal vide, at de virkelig var dårlige, men de ligger langt tilbage nu. Ikke desto mindre så hader jeg stadig julen.
Som barn kunne jeg ellers godt lide julen. Det var den ene gang om året, hvor jeg måtte spise slik. Men da jeg havde sagt, at jeg var homo, var der ingen jul og ingen invitation.
Sådan reagerede mine forældre, og resten af min familie undlod at tage stilling, så hvis jeg så dem, måtte jeg ikke fortælle det til mine forældre. De ville ikke blandes ind i konflikten, og jeg følte mig så alene. Det var forfærdeligt. Det står mejslet ind i mit sind, at jeg ikke kunne regne med de mennesker, som skulle være der for mig.
