4 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.
sigg

Indtil langt ind i det 20. århundrede tilbød romanen en uundværlig psykologisk udvikling for en del af middelklassen. Sådan er det ikke længere, skriver idéhistoriker Anton Jäger i denne klumme.

Fremtrædende idéhistoriker: Vi har erstattet romaner med terapeuter og smartphones

Lyt til artiklen

Handlingen i ’Den lille apokalypse’ af Tadeusz Konwicki, en ukendt, men fornøjelig roman bag jerntæppet fra 1979, er relativt simpel. Hovedpersonen, en andenrangsforfatter fra et unavngivet østblokland, modtager en usædvanlig forespørgsel fra to kolleger.

Som protest mod den vedvarende regimeundertrykkelse skal han ofre sig politisk. Under et højtstående statsbesøg vil han sætte ild til sig selv. Valget er logisk: Officielt er han forfatter, men hverken en fremtrædende eller anerkendt en af slagsen, hvilket betyder, at det kunstneriske tab vil være begrænset. ’Den lille apokalypse’ følger sit offer i spænding om denne desperationshandling.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her