Marie-Louise Brehm Nielsen er ikke bange for døden. Hun har set den komme hundredvis af gange, og hun har fulgt de døende ind i den, så godt hun kunne. Hun har holdt om hænder, givet medicin mod smerterne, vasket kroppe og tøj. Hun har ført svære samtaler med pårørende og siddet i sorgen sammen med dem.
Arbejdet som sygeplejerske på hospice var hendes drømmejob, fordi man er nødt til at gøre sit bedste for andre mennesker – hver gang. Man kan ikke give folk en ny afsked, man kan ikke sige: undskyld, næste gang, din elskede dør, gør vi det bedre. Man har kun én chance.
