På Østerbro findes en særlig forældretype. De ligner almindelige mennesker, men lad dig ikke narre: De er i konstant mental undtagelsestilstand. Nemlig den særlige tilstand, der udløses, når deres barn udsættes for… ja, livet.
Jeg er det sorte forældrefår i børnehaven. Moren, der burde få en underretning, fordi hun giver sin søn slik andre dage end fredag. Moren, der uden anger tilbyder en Faxe Kondi til en 8-årig. Jeg troede jo naivt, at børn kunne lide sodavand. Men nej. Drengen så på mig, som om jeg havde bedt ham om at dele en cigaret med mig ude i opgangen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
