Uden at fortrække en mine lader Caesar Frazier sin overkrop svaje fra side til side i jagten på næste tangent, der skal trykkes ned på Hammond-orglet. Øjnene kigger nysgerrigt ned på instrumentet, som var manden i den ternede skjorte en håndværker, der forsøger at hitte ud af, hvordan de boblende, swingende lyde når fra organistens ferme fingre og ud i salen til et koncentreret lyttende publikum.
Så kigger Caesar Frazier op. Først på sine langt yngre og hvide skandinaviske musikanter, så ud blandt publikum. Et stort smil lyser op under det kraftige overskæg.
»Mand, jeg elsker stadig at spille. At sidde deroppe og forsvinde helt ind i musikken, drive den frem foran dem, jeg spiller med, så vi sammen graver musikken, rytmen ud. Nu som dengang jeg sad som femårig hjemme ved min bedstemors gamle klaver og tjattede noget simpelt boogie woogie frem, handler det om at finde ind i the groove«, siger han med en rytmisk dræven, der afslører Caesar Fraziers opvækst i de amerikanske sydstater.
Der er lang vej fra flækken Lake Helen i Florida til Jazzcup ved Kongens Have i København, hvor Caesar Frazier i en alder af 75 år bogstaveligt talt lagde sidste hånd på sit livs første livealbum. Det udkommer tidligt i det nye år på et dansk pladeselskab.
