Engang var det fællesrummet på børnehjemmet i Lysytjansk i det østlige Ukraine. Nu stikker der et missil op gennem taget, hvor børn som Eva, Sasja, Alina og Kolja har boet i kortere eller længere tid – nogle af dem helt frem til Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022, hvor alle børnene på institutionen og også dens mangeårige leder blev bragt i sikkerhed vestpå.
Missilet eksploderede ikke, så børnehjemmet, hvor dokumentarfilminstruktøren Simon Lereng Wilmont optog filmen ’A House Made of Splinters’ står stadig. Et sted i en af de ukrainske byer, som er blevet mest sønderskudt og sønderbombet det seneste år.
»Jeg mødtes med børnehjemmets leder, Margaritha, da jeg var tilbage i Kyiv for ni eller ti uger siden, og hun havde hørt om missilet fra nogle af sine venner, der stadig er i området. Så er det, man tænker: ’Puha, at der ikke skete nogen noget. Er der mon noget, der holder en hånd over det sted?’, siger Simon Lereng Wilmont.
’A House Made of Splinters’ fra 2022 er hans anden film om børn fra det østlige Ukraine, hvor han har arbejdet som dokumentarfilmskaber adskillige gange siden 2015, et år efter Ruslands annektering af Krim.
