Som ung og nytilflytter i København stod Christian Bengtson foran en boghandel og kiggede på nogle af titlerne i vinduet, da to drenge på 13-14 år, måske yngre, stillede sig ved siden af ham. På det tidspunkt var Bengtson fra Thy begyndt at læse engelsk på universitetet i København. Og han var ramt af alt det, han ikke havde læst.
»Der stod en bog af James Joyce i vinduet, og de to drenge begyndte at snakke om ham og om andre bøger. Jeg var kun lige begyndt at lære, hvem James Joyce var, og tænkte: Fuck, I er så unge, og I kender allerede James Joyce!«.
»Der var så meget, jeg var helt vildt bagud med, og jeg følte, jeg skulle hustle mig igennem«, siger Christian Bengtson.
På studiet lod han, som om han da havde læst ’Hamlet’, og forsøgte at lægge sin nordjyske dialekt bag sig, men følte sig som en bondeknold. Når han kom hjem for at besøge sine forældre eller bekendte, syntes de, at han talte meget københavnsk.
