Jeg ser kongehuset som en fiktion. En leg. Et teater med kostumer og replikker og ritualer.
I forhold til en bog eller en film er kongehuset bare en levende fortælling, der hele tiden udspiller sig. Som vi følger med i. Så er Margrethe til fest, så er familien på kongeskibet, så er nogle af dem ude at rejse, og så kommer der lige lidt nye billeder ud, og hov, nu er Mary dér.
Kongehuset er et totalteater. Og jeg har det selv sådan her: Det føles trygt, at det er der. Jeg kan jo rigtig godt lide fiktion, og mennesker har brug for magi og leg og fiktion i deres liv. Se bare, da Harry Potter pludselig kom frem, og rigtig mange mennesker bare levede inde i den der trylleverden, i årevis.
Vi følger med i historier, vi spejler os og drømmer med. Det er menneskeligt.
