Folketingspolitikere fra alle landets partier forsøgte sidste år at vinde vælgernes stemmer på sociale medier.
I en video på sin Instagram-profil deler miljøminister Magnus Heunicke roser ud med sine socialdemokratiske partifæller. På sin TikTok-profil skifter Mai Villadsen fra Enhedslisten morgenhår ud med makeup, mens Mai Mercado fra Konservative deler blomster ud i Odense.
Alt sammen med musik fra det populære band Blæst som lydspor.
Men politikerne overtrådte i vidt omfang loven, mens de flittigt opfandt nye måder at holde vælgerne klistret til mobilskærmen på.
