I de fleste voldtægtssager i Danmark kender offeret og gerningspersonen hinanden i forvejen. Gerningspersonen kan eksempelvis være en nuværende eller tidligere partner, eller en, man har mødt i byen eller på internettet.
I de retssager handler det ikke om at finde ud af, hvem gerningspersonen er, eller om der fandt en seksuel handling sted. Men derimod om det, der skete, var en voldtægt eller samtykkebaseret sex.
»I voldtægtssager, hvor der ikke er fysiske beviser, er det påstand mod påstand. Og skyldsspørgsmålet bliver ofte afgjort ud fra, hvem af parterne der ifølge dommerne har størst troværdighed. Og troværdighed er i høj grad noget, man bruger sproget til at etablere eller underminere«, siger Trine Glud, der er cand.mag. i dansk og psykologi fra RUC.
Sidste år skrev hun kandidatspeciale om, hvordan advokaters sprogbrug i en voldtægtssag kan være med til at afgøre sagens udfald.
