De sejler under lofterne gennem de sorte rum , de mange varmt lysende elektriske pærer. På skærmene, der dækker de sorte vægge, når man kommer ind, danser lysende prikker. De bevæger sig og giver plads til billedet af drengen med det korte oprejste strithår. Drengen, der voksede op og blev komponisten Carl Nielsen.
De mange tusinde lys er som musikalske toner. Abstrakte, men fulde af energi. Som tonerne i de symfonier, der er Carl Nielsens internationale claim to fame.
Engang var Carl Nielsen Museet i Odense et sted, hvor man kunne se genstande fra Carl Nielsens liv. Et skrivebord fra komponistens arbejdsværelse. Et portrætmaleri. En violin.
Carl Nielsen blev fejret som den lille strithårede fyr fra Fyn, der blev stor og berømt på musikkens område som Danmarks nationalkomponist. En mand, der blev vigtig nok til, at hans skrivebord var bevaringsværdigt. Tingene viste Carl Nielsens liv fra vugge til grav, men de var tavse.
