I ’Luksusmæglerne på havnefronten’ sælger de boliger til de rige, og de smarte og kvikke. Men hvorfor er den slags interessant for tv-seere, spørger Henrik Palle i denne klumme.
Viaplay-program er så overfladisk, at det giver begrebet overfladisk et dårligt omdømme
Realityserien ’Luksusmæglerne på havnefronten’ følger fire ejendomsmæglere, Casper, Jesper, Nicolai og Julie, som viser rundt i lejligheder, som man kun har råd til, hvis man har vundet i lotto eller bare er rig. Foto: Janus Nielsen, Viaplay
Lyt til artiklen
Henter...
Da jeg gik i folkeskolen på Sankt Annæ i 1970’ernes anden halvdel, havde jeg en del klassekammerater, der kom fra Islands Brygge – kaldet Bryggen. Det var et arbejderkvarter, hvor gaderne var fyldt med købmænd, kiosker, ismejerier, slagtere, isenkræmmere og grønthandlere. Hele kvarterer var hyllet i en permanent odør fra den store sojakagefabrik, som også var en af Bryggens store industriarbejdspladser.
Det var ikke fancy; kvarteret husede også Politiskolen samt Ballonparken og lå i øvrigt ud til en losseplads og Amager Fælled, hvor ingen tænkte på, om truede frøarter kvækkede kønt, mens vipstjerter slog deres triller under himlen. Og ingen så meget som overvejede at bade i havnen på grund af de indlysende farer, dette frembød.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
