Det var ikke mange sætninger, Adilah Barnes skulle levere, da hun i 1994 gik til casting til en rolle som en kronisk hostende receptionist i en såkaldt pilotoptagelse, der måske kunne udvikle sig til en tv-serie. Alligevel blev det lidt af en milepæl i hendes indtil da beskedne Hollywood-karriere.
Hun havde besluttet sig for at gå lidt vovet til opgaven ved at dukke op på scenen med en smøg i kæften, og hun endte med at få rollen foran mange mere kendte og erfarne sorte, kvindelige skuespillere.
En hovedrolle var det jo ikke ligefrem, men det kunne blive en fast og tilbagevendende karakter i tv-serien – og dermed et fremskridt i forhold til de enkeltstående og mindre birolleoptrædener, hun som regel var lykkedes med at lande i drømmenes by.
Men mens indspilningerne pågik, begyndte der at ske sære ting, der ikke stod i manuskriptet.
