Det sker cirka hvert femte år. At Alberte Winding fuldstændigt mister besindelsen til et middagsselskab.
Sidste gang var til en middag for halvandet år siden, hvor hun deltog i det, der begyndte som en samtale om anden bølge af #MeToo og wokeness. Og som endte med, at den 59-årige sanger og forfatter »råbte og skreg«.
»Det var ellers en ret munter tid for mig. Op til det middagsselskab havde jeg erkendt, hvordan anden bølge betød, at jeg kunne se min karriere retrospektivt. Der dukkede hele tiden et nyt minde op, hvor jeg tænkte: Skete det virkelig? Og sagde de virkelig det?«.
Med nogle årtiers forsinkelse blev Alberte Winding for eksempel pissesur over, at Ekstra Bladet i en anmeldelse af albummet ’Lyse nætter’ i 1991 havde kritiseret hende for at lyde som én, der hverken havde prøvet at være »liderlig eller ked af det«. Mens en fotograf i forbindelse med et interview antydede, at hun var blevet lidt tyk efter en fødsel.
