Da vi har lagt stationen i Fredericia langt bag os og nærmer os Taulov, begynder de at indramme landevejen tæt, en efter en: brede, lange, firkantede bygninger med plads til varer på hundredtusindvis af europaller.
På få år er de kommet til at dominere landskabet i et knudepunkt i Fredericia Kommune på Skærbækvej mellem motorvejsafkørslerne. Hver af bygningerne er mange tusind kvadratmeter store klodser i forskellige grå og sorte nuancer, og når man kører forbi, får man sjældent øje på et menneske i nærheden af dem.
»Der er blevet bygget meget«, siger min søster, der jævnligt har hentet mig ved banegården i de fire årtier, der er gået, siden jeg flyttede herfra.
»Jeg kan næsten ikke genkende det«, svarer jeg, og mens bilen passerer endnu en landevej og drejer ned ad en skovvej, hvor meget ser ud som for 10, 20 og 30 år siden, løber mine tanker tilbage i tiden.
