En junidag i 1888 skrev kvinden, vi kender som Marie Krøyer, et af sit livs allervigtigste breve.
Hun lod pennen glide af sted, tilsyneladende hastigt og uden ophold, ni tætskrevne ark blev det til.
Hun kom dem i konvolutten, lod en fingerring falde deri for dermed at hæve sin forlovelse.
Den 21-årige kvinde, som på det tidspunkt stadig bar sit pigenavn Marie Triepcke, tilbragte sommermånederne på en herregård i Fredericia.
