Da tegneserietegneren Thomas Bugge blev far, slog det ham, hvor irriterende det egentlig er, at små børn slet ikke sætter pris på de privilegier, de har.
Forestil dig at blive fragtet rundt i byen i en vogn, dynen godt stoppet ned om siderne, så du kan ligge lunt og få en lur. Råber du op, får du mad og omsorg. Toiletbesøg behøver du ikke røre dig ud af flækken for, den del af arbejdet er der folk til.
»Det kunne være fint, hvis alle blev født, så man den første uge var en 30-årig, der skulle lave et tværfagligt projekt på arbejdet og bagefter kom hjem for at finde ud af, at vaskemaskinen er i stykker, og at de bliver nødt til at bruge madbudgettet på en VVS’er. Så ville de måske kunne se, hvilke privilegier de har«, siger Thomas Bugge.
»Det er provokerende, at de bare starter livet med et sabbatår uden overhovedet at sætte pris på det«.
