Selv ørepropper må give fortabt – en af pilgrimmene snorker så højt, at det vibrerer i gulvbrædderne. Sovekammeraterne er ligeglade. De ligger dødtrætte på papstykker strøet ud i salen, godt 100 styk, som salte fisk, der tørrer i solen.
Pilgrimmene har vandret efter havgudinden Mazu på Taiwans vestkyst, nogle af dem i over en uge, i bagende hede. Mazu – eller nærmere bestemt en statue af hende – er blevet båret rundt i en lyserød karet, som hendes følgere kærligt omtaler som ’den lyserøde sportsvogn’.
Den årlige vandring starter og slutter i byen Beigang, og den er et kæmpe tilløbsstykke, som tiltrækker hundredtusindvis af mennesker. Fænomenet er på én måde meget lokalt. Alt handler om at tilbede en 1.000 år gammel gudinde, som beskytter fiskere og sejlere og siges at kunne udføre mirakler. Men samtidig føles det almenmenneskeligt. Nogle europæere vandrer Caminoen, mens japanere går Shikoku 88. Muslimer tager på pilgrimsfærd til Mekka, og i Taiwan følger de en lunefuld havgudinde.
Nogle går, fordi de er ensomme og søger et fællesskab. Andre, fordi de er i en livskrise og har brug for hjælp. Og så er der dem, som bare nyder at gå.
