I 2018 flyttede min mand, Robert, og jeg fra en lejlighed på Christianshavn til en gård i Odsherred. På det tidspunkt havde vi ikke engang været kærester i et år.
Mit behov for at komme ud af byen startede nogle år forinden. I 2016 fik jeg kyssesyge og blev hårdt ramt af det. Jeg var indlagt længe, og min lever blev meget påvirket af virussen. Da jeg endelig blev udskrevet fra hospitalet, oplevede jeg, at jeg var blevet enormt sensitiv over for sanseindtryk, især lys og lyd. Når man har det sådan, er København et voldsomt sted at være.
I stedet brugte jeg næsten al min tid hjemme hos mine forældre, der bor i Odsherred. Her arbejdede jeg og sov meget for at komme til kræfter. Og så gik jeg ture, hvor jeg forestillede mig, hvordan det ville være at bo de steder, jeg gik forbi.
Samtidig mødte jeg Robert. Vi snakkede om fremtidsdrømme og fandt ud af, at vi begge kunne se os selv bo på landet og til en vis grad være selvforsynende. Det føltes, som om universet hørte den drøm og sagde: ’Hey, kig her, kig her’. For kort efter fortalte nogen os om en gård, der endnu ikke var sat til salg.
