»Jeg vil gerne fuldstændig glemme de ting, som jeg har arbejdet på, og give slip«, siger cellisten Jonathan Swensen, Ideelt set vil han gerne udstråle at, »det kom lige til mig«.
Som ganske ung blev han »helt instinktivt forelsket i celloen«, fordi den er det instrument, der er tættest på den menneskelige stemme. Uden sin cello og dens direkte resonans i brystet er han ikke sikker på, at han ville kunne føle sig »grounded og normal«. Vi har mødt den 28-årige danskamerikanske musiker Jonathan Swensen forud for to koncerter i Tivoli.
Indimellem har jeg tænkt, at jeg en dag kommer til at sidde på første række og se Jonathan Swensen dø.
Det er ikke derfor, jeg går til koncerter med ham, men på en måde er det alligevel derfor. Han giver altid de berømte maksimale 100 procent.
Han sveder, han gisper, han vånder sig, hans øjne lukker sig stramt om de indre landskaber.
Hvis man forestiller sig, at en encyklopædi skulle illustrere fænomenet ’romantisk hengivelse’, ville den gøre det med et billede af Swensen.
Annonce