På væggen i værkstedet mellem skinnende skrin og skamler dekoreret med farvestrålende rugstrå hænger en stor hummer. Af træ. Den snittede Alberte Svendsen i 3.g., og den var på det tidspunkt kulminationen på mange år med en snittekniv i hånden. Når hun ikke snittede som barn, havde Alberte Svendsen alt muligt andet kreativt i hænderne, og derfor er det heller ikke overraskende, at hun et år efter gymnasiet og efter et togt med Skoleskibet Danmark gik i gang med at uddanne sig til møbelsnedker.
Lærepladsen hed Københavns Møbelsnedkeri, og efter knap fire år brillerede hun med et helt særligt svendestykke. Et skab på høje ben dekoreret med et mønster af tang. En reference til Wegners Fiskeskabet fra 1944, der normalt står på Tønder Kunstmuseum og er et mesterværk inden for dekoration eller på fagsprog i snedkerfaget: Intarsia. Et mesterværk, som blev til i en tid, hvor der blev givet tid og penge, til at møbelsnedkere kunne kæle for håndværksdetaljer i en grad, så grænsen mellem håndværk og kunst ofte syntes flydende.
I dag er de dekorative detaljer lagt på hylden, men alligevel bliver der indimellem uddannet møbelsnedkere som 26-årige Alberte Svendsen, der insisterer på at nørde dekoration og gamle håndværksteknikker inden for sit fag – for så at tilføre dem sit eget moderne sprog.
Tidligere i år viste Officinet i Bredgade en soloudstilling med Alberte Svendsens intarsiaobjekter. Intarsia i rugstrå er en håndværksteknik, hvor stråene skæres ud i mindre stykker og sættes sammen til en reel flade. Rugstråene er indfarvede og giver derfor mulighed for at skabe fantastiske mønstre og udtryk, der skifter nuance afhængigt af lyset på grund af en naturlig voks i materialet. Intarsiateknikken i strå lærte Alberte Svendsen under et længere ophold i Paris hos et fransk par, der som nogle af de få holder det gamle håndværk i live.
