Hvad vil du være, når du bliver stor? Da jeg var dreng, var jeg ikke i tvivl. Det skulle være noget med dyr. Om det så skulle være som dyrepasser eller ’storvildtjæger’ bevæbnet med kamera.
Jeg drømte hedt om Serengeti med øjnene klistret til bøgerne med fotografier af flokke af zebraer, gnuer og giraffer og de løver og geparder, der luskede omkring dem. Men allerede dengang var der uro i billedet. Jeg så Disneys ’Den døende prærie’ og forstod så småt, at de vilde dyrs verden skrumpede ubarmhjertigt ind.
Børns interesse for dyr opstår tidligt, og det er bare om at stimulere den alt, hvad man kan. Børn elsker kæledyr og er ofte skrappe til at få øje på dyr, vi andre har spejdet forgæves efter. At have blik for dyrenes liv og trivsel gør os til ægte verdensborgere.
Hvor skarpt et blik børn kan have for dyr, bliver jeg mindet om, da jeg læser Dara McAnultys ’En ung naturforskers dagbog’.
