Pludselig gik københavnsk kirke viralt. Nu må personalet holde turister ude under begravelser

Langt fra alle andre turistmål i byen står en kinesisk dreng med en stor telefon og tager billeder af sin far, der i flydende bevægelser poserer foran Grundtvigs Kirke i udkanten af Københavns Nordvestkvarter.

Omkring dem lyder forskellige sprog fra den voksende menneskemængde på vej mod kirken. De fleste beholder deres mobiler i hånden, mens de bevæger sig ind i den ikoniske arkitektur, der de seneste par år er blevet omdannet fra at være et helligt rum til at blive bagtæppe for utallige videoer på sociale medier med tusindvis af visninger.

»Jeg fandt den på en guide over skjulte perler i København«, fortæller en amerikansk kvinde blandt de omkring 40 andre besøgende i kirken.

For nogle år siden var der ellers nærmest ingen gæster på en hverdagsformiddag som nu, fortæller daglig leder Gitte Blom Christensen.

Men siden kirken gik viralt, har det været nødvendigt at ansætte mere personale for at holde op mod hundrede turister ude, hvis for eksempel en bisættelse er i gang. Flere gange har de oplevet, at turister sniger sig med de pårørende ind.

»Vi sætter et skilt foran indgangen, men det bliver ikke respekteret. De går forbi skiltet og tager også billeder af kisten, hvis ikke vi når at få dem ud«, siger Gitte Blom Christensen.

På få år har sociale medier udviklet sig til den vigtigste rejsemakker for turister. Ifølge en tysk undersøgelse fra tidligere i år er sociale medier den primære kilde til rejseinspiration for 75 procent af alle turister.

Det har også radikalt forandret turismen i København, hvor telefonen for mange har erstattet guidebogen. Utallige videoer med såkaldte hemmelige tips til byen bliver set tusindvis af gange og har gjort tilsyneladende tilfældige steder til deciderede turistmagneter.

»Det føles mere, som om man er i kontrol med turistoplevelsen og finder noget selv. De oplever at agere lidt mere selvstændigt«, siger professor Lars Fuglsang, der forsker i turisme på Roskilde Universitet.

»Dilemmaet er, at nogle steder går viralt. Så er det ikke så unikt at besøge dem, fordi alle mulige andre også kommer«.

Men hvor udviklingen nogle steder er god for forretningen, er det primært kilde til problemer for andre.

Sådan er det blandt andet for Gitte Blom Christensen og hendes kolleger i Grundtvigs Kirke, der ikke tjener penge på turister.

Nærmest hver eneste dag ser hun noget på overvågningen, hun er nødt til at gå ud fra sit kontor for at stoppe.

For eksempel klæder flere gæster om i kirken for at tage tøj på, der passer til de sandfarvede omgivelser. Andre tager falske bryllupsbilleder ved alteret. Mange løber også gennem gangen eller laver danse til TikTok. Gitte Blom Christensen måtte for nylig også bede en kvinde om ikke at lave en yogavideo.

Andre gange er hun og præsten blevet bedt om at flytte sig, hvis de står i vejen for et godt billede. En kirketjener fortæller, at hun bruger en del tid på at skrabe tyggegummi op fra klinkegulvene. Sommetider bliver der taget billeder af hende imens.

»Udfordringen er, at vi har masser af kirkelige handlinger, og vi har mange mennesker, som kommer til kirken, fordi de er i sorg, vil tænde et lys eller bede en bøn. Men vi er på samme tid en turistattraktion. De to ting er svære at forlige, fordi vi oplever, at der ikke er den samme respekt for kirkerummet blandt mange turister«, siger Gitte Blom Christensen.

Hun forstår godt, at mange gerne vil opleve det storslåede rum. Men ud over at det kan styrke den kulturelle og religiøse udveksling og bidrager med en ekstra indtægt til lokalområdet og menighedens postkortsalg, har hun svært ved at se noget positivt ved tendensen.

Foto: Emil Bay / Politiken

Lige nu arbejder personalet på at lave tydeligere skilte, så kirken forbliver et sted, hvor gæster kan opsøge ro og fordybelse.

»Så kan det godt være, at vi laver sådan en figur af en yogaposition og skriver, at det må man ikke«, siger Gitte Blom Christensen.

Udenfor parkerer en tjekkisk venindegruppe deres orange udlejningscykler. De har fundet kirken på Instagram og vil gerne besøge den, fordi den ligner det sted, hvor trolden Shrek bliver gift i animationsfilmen af samme navn.

Og faktisk er kirken ikke det eneste sted i byen, der er gået viralt på grund af et fiktivt univers.

»Literally made my day«

Omkring 4 kilometer væk sætter en gruppe turister tænderne i hver deres svulstige kyllingesandwich foran et lille spisested på en sidegade til Nørrebrogade. På ruden bag dem hænger et skilt, der beder besøgende om ikke at tage billeder af personalet.

Fans af tv-serien ’The Bear’ vil måske genkende stedet fra sæson to, hvor dessertkokken Marcus blandt andet her spiser sig gennem København.

For mens karakteren er opdigtet, er den friterede kyllingesandwich ægte og bliver serveret på Poulette, hvor 10 sekunder i tv-serien er blevet til utallige travle timer.

Efter premieren sidste sommer gik stedet nemlig viralt på sociale medier. Siden popstjernen Dua Lipa også lagde vejen forbi og lagde det på Instagram, er endnu flere kommet til.

»Har du prøvet denne fried chicken sandwich, for den har literally made my day«, lyder det på australsk-engelsk fra en kvinde på TikTok.

Denne eftermiddag stod turister allerede i kø, før dørene åbnede. Selv om der er lovet regn, og der ikke er siddepladser indendørs.

Også stifterne, Jesper Emil Norrie og Martin Ho, må med kulinarisk direktør Edgar De Diego Polo tage plads på nogle plastikskamler på fortovet foran det sted, de åbnede for fire år siden.

»Dengang kom folk forbi og var glade. Og så begynder nogle jo at tale om det, indtil flere taler om det. Pludselig kan det være, at nogen med en kæmpe platform eller følgerskare også taler om det, så det hele eksploderer. Det var lidt, hvad der skete for os«, siger Martin Ho.

Foto: Emil Bay

For tiden sælger de omkring 300 kyllingesandwiches om dagen. Det er deres maksimale kapacitet og har ikke ændret sig siden de travleste dage, før de gik viralt.

Til gengæld har klientellet forandret sig. Langt de fleste er turister og har gennem sociale medier fundet vej til stedet, der plejede at få flest lokale besøgende.

Eksponeringen betyder, at gæsterne har høje forventninger, fordi de på en måde allerede har oplevet kyllingesandwichen, før de besøger Poulette.

»Alle kommer jo herned på grund af det visuelle. For at tage selfies og den slags. Men så kan de jo blive glædeligt overraskede og få en fantastisk oplevelse, der matcher, hvad de har set på billeder«, siger Jesper Emil Norrie.

»Og med det følger et stort ansvar for at tilfredsstille alle, der har de her høje forventninger, bogstaveligt talt før de kunne smage«, tilføjer Edgar De Diego Polo.

Deres indtryk er, at halvdelen kommer for at spise, mens resten kommer for at lave indhold til sociale medier. Nogle har endda kamerastativer med.

Men folkene bag Poulette føler sig ikke forpligtede til at lave et bestemt produkt for at holde fast i populariteten, understreger de, før de bevæger sig tilbage ind på de 10 kvadratmeter, der har har tiltrukket tusindvis af kunder fra sociale medier.

Senere samme dag lægger turister nye billeder af kyllingesandwichen på Instagram, mens der et kvarter væk bliver lavet gratis reklame for et andet sted.

Online kaffekop

I en keramikforretning i indre København står en amerikansk kvinde og tager billeder af nogle kopper, der ligner dem, hun så, da hun fandt butikken på TikTok.

Ved kassen et par meter væk er en kinesisk kvinde ved at betale 199 kroner for en lille lerfigur hos keramikeren, som hun også kender fra det sociale medie. Og et andet sted blandt de labyrintagtige rækker af alt fra tallerkener til vaser, skåle og fade overvejer en colombiansk mand, om han skal have noget med hjem fra stedet, som han fandt gennem et kort over byen på en eksklusiv datingapp.

Torsdag eftermiddag er der fuld af turister i Studio Arhoj, der i fire år har haft butik, kontor og værksted i det store hjørnelokale.

Langt de har fleste fundet vej gennem sociale medier, der har gjort keramikvirksomheden så populær, at den på få år er vokset ud af et afsides, lille lokale og ind på den attraktive adresse midt i byen.

Det fortæller stifter Anders Arhøj og hans forretningspartner Joe Cooper.

»Der opstod en stor vækst i vores salg, da corona ramte, og TikTok blev den nye store ting i Danmark«, siger Joe Cooper.

»Folk sad derhjemme og var trætte af deres kedelige hvide kaffekop. Så vi oplevede en stor stigning i opmærksomhed«.

Det farverige univers ramte noget i den æstetiske tidsånd, der fungerede så godt, at Studio Arhoj stort set aldrig har behøvet at lave marketing selv. Det gør brugere på sociale medier for dem.

Foto: Emil Bay

Hver dag vokser reklamen, når nye turister besøger butikken og lægger indhold op på TikTok, Instagram og kinesiske Xiaohongshu, der har over 300 millioner brugere.

Selv om det ikke er sjovt, når kunderne for eksempel filmer ansatte, der taber keramik på gulvet, er virksomheden glad for, at sociale medier har hjulpet turister fra internettet ind i deres fysiske butik.

De er dog bevidste om, at det hurtigt kan ændre sig. Tidligere har algoritmerne fået opmærksomheden til at dale.

»Selvfølgelig kan det være, at folk en dag ikke synes, at vi er cool længere, og det er fint. Så har vi haft det her eventyr«, siger Anders Arhøj.

Mellem mængderne af turister og skrøbelig keramik holder en portugisisk kvinde blikket stift rettet mod sin telefonskærm, mens hun filmer sig gennem butikken.