0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Katrine Hørup Noer
Foto: Katrine Hørup Noer

Copenhagen Pride skal samle folk, men har aldrig selv været mere splittende

Copenhagen Pride har siden februar været i et heftigt stormvejr. Forpersonen er skiftet ud, og sponsorer har vendt foreningen ryggen, og aktivister er fortsat vrede. Nu begynder organisationens største årlige fest, Pride Week, og mildt sagt er meget forandret siden sidst. Hvad nu?

FOR ABONNENTER

Jeg kommer ikke til at deltage i år. Jeg kan ikke se mig selv i det længere«.

Ordene kommer fra Jesper Hjorth Nørgaard. I år har han valgt at vende ryggen til Copenhagen Pride, selv om han har deltaget siden den første af slagsen i 1996. For ’festen’, som han kalder priden, handler mindre og mindre om rettigheder for homoseksuelle som ham og mere og mere om alt muligt andet.

»Må det ikke bare dreje sig en lille smule om os længere? Jeg blev bekymret i 2020, da priden støttede Black Lives Matter-bevægelsen. Men så kom der det i år med Palæstina«.

Lgbtq+-menneskerettighedsorganisationen Copenhagen Pride gik i februar aktivt ud og tog stilling til konflikten i Mellemøsten. Først blev der udtrykt sympati med det palæstinensiske folk, så ville man spørge sponsorer ind til deres aktiviteter og interesser i Mellemøsten, og til sidst trak organisationen så det hele tilbage igen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce