Bogen kom på et tidspunkt, hvor unge globetrottere, der for længst havde været i Himalaya, havde brug for destinationer på afstand af mainstream-turismen. Ligesom Afrika har sit sagnomspundne ’Timbuktu’, mindede Chatwins bog om, at Sydamerika rummede et vældigt, uspoleret refugium, der lå parat til at byde søgende sjæle velkommen.
For den mere end 1 million kvadratkilometer store, tyndt befolkede provins, som både er argentinsk og chilensk, blev ’I Patagonien’ startskuddet til den form for selektiv berømmelse, som når frem til vandrere med hang til ensomhed og poesi samt alle dem, der søger hippe rejsemål off the beaten track.
Jeg var vild med Chatwins personlige tilgang og den måde, han pegede på hidtil ukendt land, og på en måde at rejse, som tillagde fortællinger, anekdoter og personlige møder betydning.
Tre årtier senere genlæser jeg bogen i flyveren fra Buenos Aires til Ushuaia, en af verdens sydligst beliggende byer. Under mig kan jeg se Argentinas kystlinje mod Atlanterhavet, indtil den forsvinder, og alt udenfor kun er skyformationer over et mørkt hav. I Ushuaia venter et skib på mig.
