Der var engang to små spillere, der mødtes i Barcelona.
For den ene blev det begyndelsen til enden. For den anden blev det kun begyndelsen.
Lille Diego Maradona er egentlig ikke meget højere end lille Allan Simonsen. Men man tænker ikke just på spurv, når man betragter dette kompakte dynamitbundt.
Han var allerede berømt, da han kom, og han havde kostet så forskrækkelig mange penge, at man simpelthen var nødt til at betragte ham som en succes. Meget dyre varer taler man ikke dårligt om; hvordan skulle man så kunne sælge dem videre? Klubbens præsident var desuden indehaver af Barcelonas to største aviser, så Maradona var i hvert fald på hjemmebane og i Catalonien, som ikke elsker resten af Spanien, en succes.
