Hvad har du senest læst?
»Det var ’Hundemand’ (af Dav Pilkey, red.). Den handler om en mand og en hund. Hvor der så kommer en eksplosion, så halvdelen af hver deres krop ... hmm, altså: En af de tos hoveder skal snart dø, og den andens krop skal snart dø, så de binder dem sammen, så det bliver: Hunde-mand. Hundens hoved med mandens krop, der løber rundt«.
Var den god?
»Mmmm. Hunden er rigtig irriterende, fordi den bider chefen. Men hundemanden er en god en. Der er en kat, der hedder Pjevse. En ond kat, der bygger rigtig mange åndssvage maskiner. Som for eksempel en kæmpe-taco, som er en robot, der bare smadrer en biograf. Og så er der en, der sidder inde i biografen og er så optaget af filmen, at den ikke opdager, at der er kommet et kæmpemonster derind og eksploderer det hele. Der går en masse ild i biografen, mens den der person, der sidder og ser filmen – den person har ikke opdaget noget«.
