0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Tappe Horst
Foto: Tappe Horst

6 hjerter: Man bliver ikke opslugt af denne bog. Man bliver simpelt hen indforskrevet, indrulleret

I dag udkommer Vladimir Nabokovs ’Bleg ild’ for første gang på dansk. Bogen regnes for en stor klassiker; en bog om dødens gåde og teksttolkningens komik.

FOR ABONNENTER

I ’Bleg ild’ iscenesætter Nabokov to forskellige versioner af forfatteren: en amerikansk universitetslærer og eksistensdigter ved navn John Shade, der skriver et formfuldendt rimet og metrisk langdigt om sit hverdagsliv med hustru, hus og have (med sin datters død og spørgsmålet om det hinsides som klangbund) – og en eksillitterat ved navn Charles Kinbote, portrætteret med stor ironi, som i en encyklopædisk fabulerende stil på én gang besynger sit savnede hjemland og fortæller en indviklet historie af detektivisk tilsnit.

Bogen er udformet som en kommenteret udgave af den amerikanske poets langdigt, som bærer samme titel som bogen, ’Bleg ild’. Eksillitteraten har efter digterens pludselige død tilranet sig manuskriptet og forsynet det med forord, register og kommentarer vers for vers, men kommentarerne kommer hurtigt til at handle om hans egen historie og vokser til en hel roman om hans herlige hjemland, Zembla, og dets afsatte konge Karl den Afholdte, som antydes at være ham selv.

Hvis det lyder forvirrende, skal det med det samme gøres klart, at det også er hylende morsomt. Kinbote er et pragtkonstrukt af en upålidelig jegfortæller; sådan én, hvor man gennem hans egne udsagn mærker diskrepansen mellem hans tilfredse selvbillede og det lidet charmerende indtryk, han gør på sine omgivelser. »Min frie og enkle optræden fik alle til at slappe af«, kan han eksempelvis udtale om en frokost på universitetet, hvor han efter alt at dømme (dvs. ud fra det, vi forstår bag hans egne udsagns ryg) har både fornærmet, kedet og irriteret sine kollegaer med sine aparte og omstændelige bidrag til konversationen.

Hans noteapparat og register er en storslået parodi på den filologiske tekstkommentator, hvis tilsyneladende videnskabelighed i virkeligheden er en stærkt idiosynkratisk tolkning styret af egne projektioner og/eller drevet af en trang til at hævde sig over den kommenterede digter, og jeg kan blive ved med at fnise ad de ’zemblanske’ ord, han indvier os i. F.eks. er muderperlwerk zemblansk for et særlig iriserende skyfænomen, og sommerfuglearten rød admiral hedder harvalda.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce