0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Hartmann Schmidt/Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt/Jens Hartmann Schmidt

Tyske Olivia Wenzel har tidligere arbejdet med teater og musik. Sidste år debuterede hun som romanforfatter og bliver af anmelderne fremhævet som et af de store nye forfatternavne.

»Jeg har flere privilegier, end nogen i min familie nogensinde har haft. Og alligevel er jeg totalt lost«

Ikke bare det tyske samfund, men også litteraturen i Forbundsrepublikken er under forandring i disse år. Det mener den tyske forfatter Olivia Wenzel, der sidste år bragede ind på den litterære scene med den humoristisk-tragiske ’Mit hjerte er en automat’ om at være sort og vokse op i det gamle DDR.

FOR ABONNENTER

I Tyskland bliver 1990’erne indimellem omtalt som die Baseballschlägerjahre. Baseballbat-årene.

Efter Murens fald og genforeningen af Øst- og Vesttyskland havde mange østtyskere regnet med, at livet nu bare ville blive godt, og velstanden ville stige, i takt med at hylderne i supermarkederne blev fyldt med bananer og Coca-Cola. Det skete bare ikke for alle. Tværtimod steg arbejdsløsheden i det gamle DDR, og mange unge flyttede fra de østtyske delstater, der kom til at ligge forfaldne, affolkede og forarmede tilbage.

Desperationen og vreden over forholdene i Øst resulterede i en heftig opblomstring af nazisme. Grønne bomberjakker, langskaftede støvler og Heil Hitler-hilsnerblev et almindeligt syn i gaderne og højreekstrem vold et alvorligt problem, ikke mindst hvis man var indvandrer eller mørk i huden.

Det var i den tid, Olivia Wenzel voksede op.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce