Så kommer vi nok ikke meget tættere på. Dronning Margrethe har aldrig haft behov for at invitere nationen med ind i sine inderste glæder og sorger. Det gør hun heller ikke i denne nye store erindringsbog, ’Undervejs’, skrevet og udgivet i anledning af dronningens 50-års regentjubilæum til januar.
Hvor dronningens sønner er trådt ned fra det ophøjede monarki ved at lade deres børn gå i kommuneskole eller gå fra hinanden, har dronningen altid valgt at være embede før person, dronning før Margrethe, personlig før privat.
Men i ’Undervejs’ åbner dronningen døren lidt mere på klem til Amalienborgs højloftede stuer og afleverer et selvportræt, der i bogens stærkeste passager blotlægger små personlige sprækker og antydninger af psykologiske krakeleringer.
Regentjubilæet virker som en forløsende ramme for dronningen til at fortælle sin egen historie fra barndom til den januardag i 1972, hvor hun iført sørgeslør bliver slået til dronning, og nationen hylder hende på balkonen på Christiansborg.
