Dagens bog af Carsten Thau er en begivenhed. Det er med stor sandsynlighed den sidste, vi kan vente fra hans hånd, al den stund det i dag er præcis et år siden, at denne idéhistoriker og professor emeritus ved Arkitektskolen i København døde – alt for tidligt, 73 år gammel, efter kort tids sygdom.
Bogen rummer fuldstændig vidunderlig læsning, der efter hans eget ønske er sammensat af 19 tekster fra hele hans virke udvalgt af et firepersoners redaktionshold af venner, kolleger, beslægtede forskere og begavelser i egen ret: Anne Romme, Frederik Stjernfelt, Christian Bundegaard og Kjeld Vindum.
Emnefeltet er bredt og strækker sig fra udskrevne optagelser af et mundtligt oplæg ved en konference om museologi over egentlige forskningsartikler til et essay her fra avisen om gadens betydning i biograffilm. Med de mange forskellige medier og det brede emnefelt kan det lyde, som om bogen er ufokuseret, men den læses snarere som en festlig fortælling om aspekter af den moderne verden.
Det er alt sammen Thau i allerfineste aftapning og måske overraskende uden de store stilistiske variationer mellem medierne.
