Det er sjældent, at en debutroman får så meget opmærksomhed, som Maria Hesselagers ’Jeg hedder Folkví’ har fået. Gode anmeldelser i alle dagblade, interview i flere medier, oplæsningsarrangementer over hele landet, vinder af Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris og nomineret til flere andre priser, heriblandt Politikens Litteraturpris 2021.
Men så igen, ’Jeg hedder Folkví’ er også en relativt sjælden størrelse i dansk litteratur.
Romanen er et anderledes bud på, hvordan en vikingeroman kan se ud. Snarere end ringbrynjer, sværdkamp og togter interesserer den forfatterskoleuddannede Maria Hesselager sig for det psykologiske og følelsesmæssige spil mellem karaktererne i et førkristent Danmark, ligesom hun dykker ned i hele det overnaturlige og mytologiske verdenssyn, som dengang prægede virkeligheden. En slags magisk realisme omkring år 900, kalder forfatteren det selv.
Vi følger den unge kvinde og vølve Folkví, der er forelsket i sin bror, Aslakr. Broren skal giftes med den lille 15-årige Gerd, og det kan Folkví ikke acceptere. Hun nægter at se den symbiose, hun har haft med sin bror, forsvinde, og hun skrider til drastiske midler for at holde fast i den.
