Vilde historier om nonner, der tror, man kan leve af sollys, og væsener, der er halvt menneske, halvt plante, eller hvad med en om en melankolsk biolog, der i 1852 forsøger at konstruere en helt ny type bikube?
Den slags romaner kan i yderste konsekvens være med til at sikre, at vi har en fremtid på Jorden.
Og det er ikke science fiction. Det er pointen i en netop afsluttet ph.d-afhandling, som handler om økofiktionens potentialer. Og de er altså store, mener Jens Kramshøj Flinker, forsker fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Litteraturen kan nemlig være det missing link, der gør, at vi kan forstå og forholde os langt bedre og indgående til den klima- og miljøkrise, vi står i, og som kommer til at forme vores fremtid på Jorden.
»Det at være menneske her er måske ikke det, vi har bildt os ind. Vi kan ikke styre og kontrollere naturen. Det er omvendt: Vi er prisgivet naturen. Og det kan litteraturen åbne vores øjne for«, siger Jens Kramshøj Flinker.
