Det kan godt være, at du helst holder dit sexliv inden for hjemmets fire vægge. Men tro ikke, at sex er en privatsag. Sex er politisk. Og sex bør være genstand for social kritik.
Det mener Amia Srinivasan, som derfor har skrevet ’Retten til sex’, en international bestseller, som nu udkommer på dansk. Her behandler filosoffen i seks kapitler emner som lærer-elev-forhold, porno, de kvindehadende mandegrupper incels, og hvordan internettet og dating-apps har skabt nye regler på sex-legepladsen. Hun trækker på feministiske teoretikere i stort antal, men skriver samtidig ligefremt om fuckability og un-fuckability.
Hendes ligefremme og i professorkredse unge stemme har vakt opmærksomhed vidt omkring, så hun både portrætteres som en stjerne i Vogue og samtidig bliver udråbt som den analytiske filosofis frelser i det noget mere tørre britiske magasin Prospect.
Men hvorfor overhovedet beskæftige sig med sex, når man har et prestigefyldt professorat i social og politisk teori på et af Storbritanniens fornemmeste universiteter? I øvrigt som den første farvede, den første kvinde og den yngste nogensinde i netop den stilling?
