For første gang siden Cuba-krisen i 1962 nærmer Europa og USA sig en atomkrig. En sådan krig har kun tabere. Ansigt til ansigt med denne trussel samlede det franske forlag Laffont 11 fransk-russiske akademikere, der ni måneder efter det russiske overfald på Ukraine nu præsenterer ’Sortbogen om Vladimir Putin’. Ordet ’sortbog’ skal forstås som et anklageskrift. Forsvaret må andre tage sig af.
Hovedanklagen lyder, at Putin og hans hird af generaler regner menneskeliv for intet, det være sig bag eller uden for Ruslands grænser. Hvor kommunismen i årevis kunne sælges som ’progressiv’ i Sovjetunionen for slet ikke at tale om uden for, overtrumfer Putin med Ruslands ideologiske vidundervåben, atombomben. Landets evighedspræsident fører en lavintensiv krig mod sin egen befolkning og højintensiv mod andres.
Den faktamættede og velredigerede franske udgivelse er tredje bind i en serie, forlaget Laffont indledte i 1997 med ’Kommunismens sortbog’. Den er også tilgængelig på engelsk. Siden er kommunismens fristelse betragteligt aftaget på det intellektuelle marked. Over mere end tusind sider gjorde en stribe franske forskere regnskabet op efter klodens første totalitære diktatur og dets aflæggere i Østeuropa, Asien, Latinamerika og Afrika.
I efterfølgeren, ’Kolonialismens sortbog’ (2003), tog et fransk historikerkollektiv under ledelse af Marc Ferro over mere end 800 store sider et tema op, der efter angrebet på USA 11. september 2001 også markerede et afgørende historisk skel. Den digre bog fremstod som det fortættede anklageskrift mod kolonialisme fra det 16. til det 21. århundrede.
